
OM TEATRET
PROFIL • LEDELSE • TILSKUD • HISTORIE
Marionet Teatret blev grundlagt af maleren Helgo Jørgensen i 1966 og er dermed det ældste stationære børneteater i København. Allerede i 1967 kom dukkespiller Birte Norst til, og var siden 1968 leder af teatret i Kongens Have frem til 2012.
Fra 2013 er Marionet Teatret og Det Lille Teater blevet samlet til en organisation. Begge teatre havde 50-års jubilæum i 2016.
Scenen var de første år opstillet i et hjørne af et læskur, men i 1970 blev pavillonen i Kronprinsessegade 21 indrettet til teatret af Styrelsen for Slotte- og Kulturejendomme, SLKE. Senere fik teatret også rådighed over pavillonen i Kronprinsessegade 19, der benyttes som værksted. Pavillonerne er fredede og blev bygget mellem 1804-06 af daværende stadsarkitekt Peter Meyn.